Ramt af indbrud igen: Tyve stjal over to tons metaller

[ad_1]


For anden gang på få måneder har tyve stjålet metaller fra Sæby Produkthandel. Denne gang slap tyvene af sted med omkring 2,3 tons blandet metal.


Tyvene klippede et hul i hegnet ind til produkthandlen natten til onsdag, og fra en container stjal de 850 kilo kobber, 500 kilo aluminium, 700 kilo bly og 300 kilo rustfri stålplader, oplyser politikommissær Peter Skovbak.


Der er fundet hjulspor uden for hullet i hegnet, hvor tyvene formentlig har haft et køretøj klar til at fragte de mange kilo metaller væk.


I juli skaffede ukendte gerningsmænd sig også adgang til Sæby Produkthandel ved at klippe hul i hegnet. Dengang blev der stjålet alufælge og kabler til omkring 30.000 kroner.


Har man oplysninger i sagen kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Leave a Comment