Ko dræbt ved påkørsel: 35-årig bilist lettere kvæstet

[ad_1]


KOLDBY:En 35-årig mand kom torsdag morgen kl. 4.55 kørende ad Oddesundvej, da han mellem Villerslev og Koldby, ud for Oddesundvej 173, pludselig ramte et stort dyr, der havde forvildet sig ud på kørebanen.


– Man troede først, det var en hest, men det viste sig altså at være en ko, fortæller Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.


Efter kollisionen fortsatte bilen ud på en mark, hvor den endeligt gik i hold. Bilisten blev efterfølgende bragt til sygehuset, hvor det kunne konstateres, at den 35-årige er lettere kvæstet.


Koen døde ved påkørslen, og bilen pådrog sig store skader. Politiet var efterfølgende på stedet for at dirigere trafikken, mens der kom styr på øvrige løse køer i området. Strækningen blev genåbnet for færdsel omkring kl. 6.30-7.


– Vi anser det som et uheld. Vi har undersøgt det, og der er styr på indhegning på stedet, tilføjer Niels Christensen.

Leave a Comment